Produkt: Vin og Spiritus - relancering af en bitter.

• Annoncer
• POS-materiale

Baggrund:

Vin og Spiritusgrossisten Johs. M. Klein bad os om at udarbejde annonce- og promo­tion­materiale til en traditionsrig bitter, som man havde erhvervet opskriften på.

På bagsiden af flasken kan man læse den autentiske historie om, hvordan en læge og en apoteker i 30´erne udviklede bitteren.

Navnet, mær­ket og emballagen var derfor givne størrelser, som den kreative platform nødvendigvis måtte tilpasses.

Målgruppen

Målgruppen for bittere er midaldrende og ældre mænd, hvor livsstilen er baseret på traditioner og et værdisæt fra før verden gik af lave. Nostalgi og minder om de “gode gamle dage” er med andre ord noget, som får smilet frem hos målgruppen.

Løsningen

Hidtil havde man markedsført bitteren i annoncer, hvor man spurgte: “Kender De Dr. Nielsen?”. Under denne overskrift viste man så et billede af flasken ledsaget af små bunker af de forskellige ingredienser, som giver bitteren dens karakteristiske smag.

Vores idé tog udgangspunkt i ovennævnte spørgsmål. Vi synes, der lå noget rigtigt i at tage tråden op fra den hidtidige kommuni­kation og samtidig understøtte den før­nævnte autentiske historie om lægen og apotekeren.

Så vi løftede sløret for, hvem denne Dr. Nielsen egentlig var, ved at vise doktoren himself. Endelig kom der krop og ansigt på produktet – noget man kunne identificere sig med og føle noget for!

Doktoren skulle naturligvis brandes som den varme og livskloge provinslæge, som alle kender og holder af for sit sympatiske væsen.

Endvidere leder teksten tankerne hen på de traditionelle brugssituatio­ner – til kaffen, jagten og fiskeriet. På den måde bliver produktet knyttet til de gode sociale oplevelser, hvilket også er en kvalitet.

Bemærk desuden stemningen – man kan næsten høre pejsen knitre i baggrunden. Det er da heller ikke er nogen tilfældighed, idet bittere primært nydes i efterårs- og vintermånederne.

 

Kunde: Johs. M. Klein

Lille reklamebureau i Roskilde
Get the Flash Player to see this player.