Produkt: Smøreolier

• Brevpapir
• Salgsbrochurer
• Annoncer i hele Norden
• PR-materiale
• Direct Mails
• Musemåtter
• POS-materiale
• Udstillingsmiljøer
• Outdoor Plakater
• PowerPoint presentationer

Baggrund

BP Lubricants er et innovativt og kunde­orienteret olieselskab, hvor den menneske­lige faktor er i centrum. Selskabet er i øv­rigt kendetegnet ved at være teknologisk på forkant og meget miljøbevidst.

“give life” kampagnen er et meget stærkt koncept, som forener det teknologiske med det menneskelige samtidig med, at koncep­tet udtrykker det væsentlige ved al smøre­olie: Det muliggør bevægelse i døde objek­ter – det giver liv. Samtidig rummer ud­trykket en vis sensuel udstråling, hvilket værdsættes hos målgruppen.

Kampagne til hele Skandinavien

Robotten fungerede som visuelt omdrej­ningspunkt for hele den omfattende kam­pagne, som vi havde ansvaret for i hele Norden. Kampagnen omfattede alt fra annoncer, brochurer, PR, forhandlermate­riale, design af udstillingsstande med konkurrencer og event.

Kampagneklimax med robot-event

Efter at have kørt robotkampagnen i motorpressen i 2000 og 2001, kulminerede kampagnen på Transportmessen i Herning samme år.

Hele udstillingsstanden var dekoreret med siddende, stående og liggende robotter. Via annoncering og direct mails blev alle i branchen inviteret til at møde op på stan­den for at opleve robotten i levende live.

Endvidere blev der lavet en konkurrence, hvor hovedpræmien var den nye Play­Station 2, som netop var blevet frigivet.

Overraskelsen bestod i, at vi havde body­paintet en flot fotomodel som robotten. Hun svansede rundt på messen og selve udstil­lingsstanden og uddelte konkurrencekort, som naturligvis skulle indleveres på BP´s stand.

På den måde skabte vi en enorm trafik til BP´s stand, hvilket gav sælgerne en masse emner at arbejde med.

Sponsering og event-annoncering

BP har tradition for at sponsere deltagere i motorløb. I 2000 vandt Michael Carlsen det populære Dansk Touringcar Challenge. I forlængelse heraf valgte vi at optimere sponsor-kronerne og udnytte værdien af denne event, som førstepladsen rummede.

Vi fejrede den glædelige begivenhed ved at indarbejde Michael Carlsen i „give life“ kam­pagnens robotunivers. Herved blev der skabt et opsigtsvækkende og personificeret udtryk for det frugtbare sponsor-samarbej­de. Annoncen blev indrykket i diverse motormagasiner. 

Resultat

Smøreolie er et “Low interest” produkt, som målgruppen ikke levner megen opmærk­somhed. Men med denne opsigtsvækkende kampagne har vi formået at vedligeholde og styrke kendskabet og interessen over for BP´s brand og produkter.

 

Kunde: BP Lubricants

Get the Flash Player to see this player.