Siden slutningen af 80’erne, hvor jeg kom ind i reklamebranchen, har jeg altid haft en idé om at skabe et bureau, som kunne udvikle professionel design og reklame for de mindre og mellemstore virksomheder.
Jeg har selv siddet på den anden side af skrivebordet og forsøgt at købe reklameydelser af mellemstore og store reklamebureauer. Det var ganske frustrerende. Man fik ikke lavet meget for pengene.
Alternativet var at gå til en freelance grafiker eller til et trykkeri. Begge kunne sætte tingene pænt op, men der var ingen sparring, ingen egentlig kreativitet. Og tekster måtte man selv skrive.
I 1991 blev jeg så medstifter af et bureau, som hed Ursus Direct Marketing Bureau. Bureauet tilbød direct marketing løsninger via et praktisk CRM software i kombination med B2B markedsføring.
I 2002 valgte jeg at gå solo for bedre at kunne rendyrke konceptet ”kvalitet til netto priser”. Bureauet fungerer i dag som et én-mands-bureau, hvor der knyttes udvalgte freelancemedarbejdere til specielle opgaver, og når der er ekstra travlt.
Konceptet har vist sig at være en succes og tiltaler mange mindre og mellemstore virksomheder.